Tag på sportspub i København

København

Kilde: Pixabay

København er måske ikke lige den første by, man tænker på, når man tænker på pubkultur, da der i mange år har manglet en god pubkultur. Men faktisk er der efterhånden nu en lang række ganske udmærkede pubber at finde i den danske hovedstad. Der er ikke nogen knivskarp officiel forskel på pubber og barer, men generelt set er der mere fokus på snak, mad og en munter men rolig stemning i pubber, mens der gerne skal være godt gang i musikken på barer.

Pubber stammer fra Storbritannien og er afledt af de “public houses”, eller kroer, der engang fandtes overalt i landet. I Storbritannien mødes man gerne på den lokale pub i hvert fald en gang om ugen, og gerne til et slag dart eller måske endda for at se en fodboldkamp. Faktisk er der mange steder i København, der efterhånden tilbyder en ganske udmærket sportspub-oplevelse – og det er ikke overraskende, at mange af stederne bestyres af folk fra engelsktalende steder. Her har du to steder, du bør forsøge dig med, hvis du godt kan lide god øl og munter stemning til din fodbold.

Tag på excentrisk australsk sportseventyr

Southern Cross Pub har hørt hjemme på Løngangsstræde (tæt på Nationalmuseet) siden 1999. Pubben, der selv erklærer, at den er byens mest populære “late-night sports pub”, er et eventyr i sig selv. Selve bygningen er måske ikke så prangende, men hvad der mangler i høje lofter og finesse glemmer man hurtigt til fordel for de dekorationer, der pryder næsten alle stedets overflader. Selvom pubben egentlig er australsk, og selvom de viser stort set alt, hvad der findes af sport, så er det ubetinget fodbold, der er i højsædet her. Det er et genialt sted at slå sig ned, se nogle gode fodboldskampe. Pubben viser blandt andet kampe fra Premier League, hvor spændningen over hvem der vinder måske ikke den største længere, da Liverpool FC med odds 1.001, som du også kan se i fodboldverdens nyheder, er klare favoritter, men hvor live betting online stadig kan skabe underholdning i de forskellige kampe, som du kan se på pubben. Underetagen af pubben er en imponerende hyldest til netop Liverpool FC. Man falder her næsten over Liverpool-relateret habengut på vej op til øverste etage – som gentager munterheden, men denne gang kaster sig over klubben Arsenal i stedet.

Sportspub

Kilde: Pixabay

Irsk charme midt i byen

The Dubliner lige ved Storkespringvandet er en klassiker. Denne gang tager vi en tur til Irland – og som alle gode irske pubber formår The Dubliner næsten at få en til at glemme, at man ikke er i Irland, så snart man træder over dørtærsklen og ind i det mørke, hyggelige lokale. Det siges at irske pubber er en hel genre i sig selv, og timer du det rigtigt, kan du støde på munter live musik såvel som den klassiske mad, Guinness og de charmerende irske accenter, der altid er at finde bag baren. The Dubliner har to store skærme udover deres forskellige fjernsyn, og de viser så meget fodbold som muligt – såvel som rugbykampe, selvfølgelig.

Pubber kan noget helt særligt – de bedste af dem skaber en form for sammenhold mellem alle de besøgende på kryds og tværs, også selvom man ikke nødvendigvis snakker med andre, og hvor alle føler sig velkomne lige meget om de er der hver dag eller for første gang. Københavns sportspubber kan efterhånden være godt med, men skulle man komme forbi England en af disse dage, så anbefales det at tage forbi nogle af disse perler, der har kunnet opbygge deres charme gennem flere hundrede år.